 |
|
|
De rigtige svar
|
Der er 12 juledage -
fra første juledag 25. december til Helligtrekongersaften d. 5. januar.
Ifølge folketraditionen skulle julen holdes hellig i alle juledagene. Man måtte kun udføre det højst nødvendige arbejde på gården. Det var bøndernes eneste rigtige "ferie" i løbet af året.
Dyrene kunne tale menneskesprog
Man troede, at julenattens hellighed gav dyrene overnaturlige evner. Hvis man kom til at høre dyrenes tale, kunne man dog selv blive ramt af stumhed for evigt.
Man tog varsler af vejret
Man forudsagde vejret i det nye års tolv måneder ved at se på vejret i de tolv juledage. Man havde særlige symboler, solemærker, for vejret. Solemærkerne blev tegnet med kridt på bjælkerne i dagligstuen. Så kunne man følge med i det kommende år.
Julelege er frivole lege
Ved ungdomslavets julegilder kastede man sig gerne ud i voldsomme eller intime lege, f.eks. legen "At nippe strå", hvor man lod et meget kort strå passere fra karl til pige - fra mund til mund.
Brød eller stof var almindelige julegaver
Karle og piger på en gård fik en julegave - eller en slags julegratiale - i form af madvarer eller tekstiler. Pigerne var interesserede i at samle så meget udstyr sammen som muligt til deres giftermål, og derfor var tekstilerne en kærkommen del af den ellers meget lave løn, man fik som tyende på en gård.
Lyset gik ud med et brag
Julen sluttede officielt på Helligtrekongersaften, og der var knyttet mange traditioner til denne aften. Flere steder i Danmark gik maskerede folk rundt på besøg fra gård til gård som en slags hellige tre konger med Bethlehemsstjernen. Ved at støbe lidt krudt ind i det tre-grenede helligtrekongerslys kunne man, når lyset brændte ned, slutte julen med et brag.
Caspar, Melchior og Balthasar
De hellige tre konger - eller tre vise mænd - nævnes i flere apokryfe beretninger om Jesu Fødsel. De så Bethlehemsstjernen og fulgte den til stalden, hvor Jesus blev født.
I renæssancen (ca. 1350-1600) var kongernes tilbedelse af det lille jesusbarn et yndet motiv i malerkunsten.
Juletræet kommer oprindeligt fra Tyskland
Det første juletræ i Danmark stod på en herregård omkring år 1800. Husfruen var blevet betaget af den tyske skik, og gjorde den efter i sit hjem. Skikken bredte sig hurtigt til adlen og det bedre borgerskab, men blev først almindelig i alle danske hjem omkring år 1900.
Broderede ophæng og duge
Man pyntede med det fineste og dyreste, huset havde - fine, hvide tekstiler med tidskrævende broderi og håndsyede blonder og frynser. De hvide duge og pyntestykker lyste vældigt op i gårdenes små, mørke rum i skæret fra tællelysene.
En udklædt karl
Julebukken eller julefanden var en udklædt karl med ordet i sin magt. I juledagene gik han klædt som en gedebuk fra hus til hus. Man skulle holde sig gode venner med julebukken, og give ham både mad og drikke, når han kom forbi - ellers rablede julebukken fornærmelser og spydigheder af sig, møntet på gårdens beboere. |
|
|
|
|
|
