|
|
 |
|
 |

|

Lundager
En frodig fynsk bondehave |

|
|
|
 |
Gården fra Lundager er en stor, velhavende fynsk fæstegård. Haven passer til gårdens status: Den er stor med mange rige vækster, og viser tiden ca. 1800.
Haven rummer en æblesti, en stor humlehave og et blomstrende prydafsnit. I prydhaven er de geometriske bede hegnet med lavendel, som blev værdsat som duftende indslag i klædeskisterne. Lavendlen holdt også møllene væk fra tøjet. I bedene vokser blandt andet gamle rosensorter og krydderurter. I haven står en stor klippet buksbomkugle - den var god at tørre tøj på.
I et lunt hjørne står de meterhøje tobaksplanter, Nicotiana tabacum. I Danmarks frodige, milde egne dyrkede man selv sin tobak - både til egen pibe og til videresalg. Ud for bryggerset ligger humlehaven med de høje humlevækster på stænger og en rad af bærbuske.
Gør det selv: Byg en markant baggrund af humle.
Humlen gror hurtigt på de høje stænger, og "muren" af humlestænger kan bruges som rumdeler eller særpræget, dekorativt indslag i haven. De meterhøje granrafter stammer skal dog graves et nogenlunde stykke ned i jorden for at holde.
Om efteråret skærer man humlen af i jordhøjde, og lægger forsigtigt stangen ned. Så kan de lange, slyngede gribetråde trækkes af stammen.
|
   |
|