|
|
 |
|
 |

|
En lollandsk spillemand og digeopsynsmand |
|
 |
Huset har haft lidt jord. Ejerne supplerede indtægterne ved at arbejde for de større gårde på egnen.
En af husets senere beboere, Rasmus Christian Hansen, havde dog andre muligheder. I 1870-erne igangsattes et stort digebyggeri på Sydlolland, fordi øen flere gange var blevet voldsomt oversvømmet.
Digebyggeriet gav de lokale husmænd og arbejdsmænd gode muligheder for at tjene ekstra. De lollandske gårdmænd var derimod utilfredse med, at digerne tog arbejdskraften, når de havde brug for hjælp f.eks. til høsten. Rasmus Hansen var arbejdsmand ved digevedligeholdelsen, og senere fik han posten som digeopsynsmand.
Rasmus Hansen var også et usædvanligt musiktalent. Han lærte først at spille violin, og siden lærte han at spille trækbasun og trompet. Han spillede mod betaling ved de fleste af omegnens fester, og komponerede selv dansemelodier.
Rasmus Hansen blev gift med en svensk pige. Der var mange svenske og især polske indvandrere på Lolland omkring år 1900. De tjente penge ved at hakke roer på de endeløse lollandske roemarker. Øen havde en stor sukkerindustri, hvor man udvandt sukker af sukkerroer.
Erhvervet 1950. Åbnet 1957
Se haven
|
  |
|