Firelænget gård fra 1700-tallet. Inden for porten ses kraftige suler (stolper). Bindingsværket efter fynsk skik malet i en farve.
En fynsk fæstegård
På gårdens port ses nummeret fra i fæsteprotokollen under godset Brahesborg, som gården hørte til.
De fynske gårde kunne være store takket være god jord og et rigt landskab, hvor man ved siden af det almindelige landbrug dyrkede frugt og humle til videresalg. Haven er anlagt som slutningen af 1700-tallet med humlegård, frugtbuske og frugttræer.
Gårdens korshus var vævestue. Husmødrene vævede, hver gang de havde et ledigt minut i løbet af dagen - både til brug og til kistebunden. Sengen i storstuen ved siden af vævestuen blev brugt til at fremvise arrangerede bunker af hjemmevævet olmerdug og linned.
I dagligstuen med det åbne ildsted sov og spiste man. Om vinteren samledes familie og tjnestefolk omkring ilden med deres forskellige sysler.
Fæstebonden og hans kone sov i stuens fine, udskårne alkove. Udskårne alkover blev ofte lavet i forbindelse med et giftermål eller en gårdovertagelse, og derfor kan man se ægteparrets forbogstaver i udskæringerne.
De sydfynske bønder var gode handelsmænd, og de rejste ofte sydover til Als, sønderjylland og tyskland for at købe og sælge varer.
