|
|
 |
|
|
|
Landskaber
på Frilandsmuseet |
|
Godsland og landsby |
|
 |
I Østjylland, på Fyn og på Sjælland med øer boede befolkningen hovedsagligt samlet i landsbyer. Den enkelte landsbys jorder hørte under et eller flere godser, og bønderne fæstede deres gårde af godsejeren.
Gårdmændene i landsbyen tilhørte alle bylavet. Bylavet tog i fællesskab beslutninger om såning og høst på byens marker. Bymændene sørgede også for vedligehold af branddamme, veje og indhegning af byens marker. Beslutningerne blev taget på bystævnet ved landsbyens majtræ. Rundt om træet lå en række siddesten - en til hver af bymændene.
Museet har samlet sine fynske og sjællandske huse i en landsby. Her er både gadekær, bypumpe, fælles sprøjtehus og byens centrale plads, forten. Rundt om byens marker ses metervis af flettede pilehegn. Bønderne brugte mange timer hvert forår på at rejse og reparere hegnene omkring landsbyen.
Det åbne land
På Vestjyllands store hedestrækninger var jorden dårlig, og der var langt mellem godserne. Her boede mange folk på gårde, der lå enkeltvis. Gårdene lå frit ved engenes vandløb eller midt på hedelodderne. De vestjyske bønders store fåreflokke kunne frit græsse på den uopdyrkede hede.
På Bornholm og mange af Danmarks småøer lå gårdene også enkeltvis ved den bedste og mest dyrkningsvenlige jord.
På museet har vi genskabt datidens åbne land ved museets vestjyske og sønderjyske/sydslesvigske gårde. Marskgårdene fra det sydlige vestjylland ligger ved frodige græsfolde, hvor der er god plads til græssende kreaturer - nøjagtigt som dengang, hvor området levede højt på opfedning af kvæg og studehandel med udlandet. Ved museets hosekræmmergård ligger en stump lynghede med græssende får.
Bag det åbne lands marker skimtes de vældige udlænger på museets herregård gennem alleens lindetræer. Lindetræsalleen markerer, at vi her nærmer os gårdens hovedbygning. Den putter sig bag store, sammenhængende hovedgårdsmarker.
|
    |
|
