Nationalmuseet - retur til forside Indeks Oplæsning Kontakt Presse & nyt English Deutsch

Pressemeddelelser
Pressefotos
Presseklip
Blogs og RSS
Facebook, YouTube, m.m.
Brugerne synes...
Kontakt Presse
Downloads
Pressearkiv
Nyhedsbreve

Hårtot afslører de første grønlændere






Artikler om emnet:
De første vestgrønlændere, Quqertasussuk
.
Boplads i dybfrost, Naturens Verden

11. februar 2010


Gennem analyser af en 4000 år gammel hårtot kan en gruppe forskere, med Nationalmuseets Bjarne Grønnow i mellem, som de første i historien rekonstruere næsten hele den menneskelige arvemasse, der viser de første grønlænderes færden


En løs tot hår er oftest uønsket. Både i maden, på tøjet eller på køkkenbordet vil hår udløse frustrationer. Men for en gruppe forskere har netop hår været nøglen til at lære de første grønlændere bedre at kende.
En over 4000 år gammel og utroligt velbevaret tot af menneskehår fra en af Grønlands første beboere har nemlig kastet spændende, nye oplysninger af sig. Det er for første gang nogensinde lykkedes at rekonstruere næsten hele den menneskelige arvemasse, kerne-DNA’en, fra et fortidigt menneske ud fra analyser af hårtotten.

Sorthåret ejermand

Forskningsprofessor Bjarne Grønnow, SILA – Arktisk Center ved Etnografisk Samling, er begejstret for gennembruddet i DNA-forskningen:
”Vi kan nu komme helt tæt på Saqqaq-kulturen - de mennesker, der for over 4.000 år siden bosatte sig i Vestgrønland. Analysen af det menneskelige kernegenom viser os detaljer om hårtottens ’ejer’, der var en sorthåret og brunøjet mand med blodtype A+ og med tendens til skaldethed med en særligt genetisk tilpasning til kulde”.

Sibirisk slægtskab

”Men vigtigst er, at DNA-resultaterne understøtter den arkæologisk baserede teori omkring de første eskimoers – palæo-eskimoernes – oprindelse i det østlige Sibirien. Vi véd nu, at de nærmeste nulevende slægtninge til Saqqaq-manden fra bopladsen Qeqertasussuk er de sibiriske grupper Chukchi og Koryak, der i historisk tid var rensdyrnomader i indlandet og jægere ved havet. Dette åbner helt nye muligheder for arkæologerne til at indkredse de områder, hvor de første eskimoiske kulturer opstod”, fortæller Bjarne Grønnow.

DNA-forskerne kan desuden, ud fra ’et genetisk ur’, regne sig frem til, at det er ca. 5.500 år siden, at palæo-eskimoerne genetisk skilte sig ud fra den øvrige Sibiriske befolkning og i forlængelse heraf vandrede ind i ’Den ny Verden’. Så nu kan man med baggrund i to af hinanden uafhængige metoder sige, at de første eskimoer kun var ca. 1000 år om at sprede sig over de enorme strækninger fra Sibirien til Grønland.

Yderligere oplysninger:

Forskningsprofessor Bjarne Grønnow,
telefon 3347 3440
Pressemedarbejder Anni Mogensen,
telefon 3347 3007/ 2467 6782

Rekonstruktionstegninger af Saqqaq-manden af Nuka Godtfredsens, Nationalmuseet