|
|
 |
|
 |

|

Se kæmpe Farao i LEGO på Nationalmuseet |


|
12. februar 2010 |
|
 |

Så er LEGOLANDS nye Farao afsløret, og den 12.-14. februar kan alle komme og se den flotte fem meter høje farao i Nationalmuseets palægård. 295.000 LEGO® klodser i gul, blå, beige og hvid er der gået til den 830 kg. tunge konge!
I første weekend i vinterferien, den 12. – 14. februar, kan alle besøgende komme tæt på den fascinerende Farao i museets Palægård og få inspiration til en tur rundt i Nationalmuseets permanente ægyptiske samling. Efter besøget på Nationalmuseet fortsætter Faraoen sin rejse til LEGOLAND, hvor den vil tage plads foran årets nye store ægyptiske aktivitet, TEMPLET.
Faraonernes Ægypten på Nationalmuseet
I Nationalmuseets ægyptiske samling kan den besøgende se mumier og amuletter, hieroglyffer og sarkofager fra det gamle Ægyptens 3000 år lange historie. Udstillingen fortæller blandt andet om gudernes betydning og om den rolle, som kongen, farao, havde.
Yderligere oplysninger
Pressekontakt: Anni Mogensen, anni.mogensen@natmus.dk, 3347 3007/ 2467 6782
|
 |
|