Nationalmuseet - retur til forside Indeks Oplæsning Kontakt Presse & nyt English Deutsch

Pressemeddelelser
Pressefotos
Presseklip
Blogs og RSS
Facebook, YouTube, m.m.
Brugerne synes...
Kontakt Presse
Downloads
Pressearkiv
Nyhedsbreve

Dansk forsker udnævnt Ridder af Solordenen






24. marts 2010


Inge Schjellerup der er projektseniorforsker og tilknyttet Etnografisk Samling på Nationalmuseet har modtaget den fornemmeste pris i Peru ’Orden El Sol del Peru’. Inge modtog hvad der svarer til en kommandørgrad hos det peruvianske udenrigsministerium i Lima for sine mange års forsknings- og bistandsarbejde i tågeregnskoven for foden af de østlige Andesbjerge i Peru.


”Det er en fantastisk glæde for mig at få denne orden. Jeg er utrolig taknemmelig over, at mit tværvidenskabelig arbejde med de før-spanske kulturer gennem næsten 40 år bliver anerkendt af den peruvianske regering,” siger Inge Schjellerup og påpeger den uheldige udvikling, der netop nu finder sted i tågeregnskoven, der ligger lige i skellet mellem højland og Amazonas.

Regnskov ryddes

”Der sker en rivende udvikling, hvor bønderne drager ned fra højlandet og rydder stykker af tågeregnskoven for at bygge små landsbyer.” 21 landsbyer er kommet til gennem de sidste ti år, hvor Inge Schjellerup har iagttaget forandringerne. Landsbyerne findes dog hverken på de nyeste kort eller på den peruvianske regerings dagsorden.
”Der sker forhåbentlig noget nu, hvor der er kommet et nyt miljøministerium i Lima. Ellers risikerer man, at større områder af skoven forsvinder”, forklarer Inge Schjellerup.

Reception 6. april kl. 15.30:

Pressen er velkommen til reception den 6. april kl. 15.30, hvor det vil være muligt at møde Inge Schjellerup. Ved receptionen vil også en ny bog blive præsenteret: ”La Ceja de Montaña, a Disappearing Landscape. Interdisciplinary Studies from Northeastern Peru” af Inge Schjellerup, Carolina Espinoza, James Rollefson, Victor Quipuscoa, Mikael Kamp Sørensen og Victor Peña. Nationalmuseet, Ethnographic Monographs, No.3 støttet af Kann Rasmusen Fonden.

Yderligere oplysninger:

Projektseniorforsker Inge R. Schjellerup, , 3347 3218
Pressekontakt: Anni Mogensen, , 3347 3007

Orden El Sol del Perú er den højeste orden, der uddeles af den peruvianske regering. Den gives til peruvianere, og udlændinge, der har udmærket sig inden for områder som kunst, litteratur, kultur, politik og andre tjenester for Peru.
Af øvrige modtagere af ordenen kan den tyske kansler Angela Merkel, Ruslands præsident Dmitri Medvédev og tidligere kejser i Etiopien Haile Selassie den. 1.


Dansk forsker udnævnt Ridder af Solordenen