Nationalmuseet - retur til forside Indeks Oplæsning Kontakt Presse & nyt English Deutsch

Pressemeddelelser
Pressefotos
Presseklip
Blogs og RSS
Facebook, YouTube, m.m.
Brugerne synes...
Kontakt Presse
Downloads
Pressearkiv
Nyhedsbreve

RITUAL - Grønland møder breakdance i ny danseforestilling på Nationalmuseet



7. – 28. april 2010: Tirsdag, onsdag, torsdag kl. 20, lørdag og søndag kl. 15






26. marts 2010


I april måned danner Nationalmuseet ramme om danseforestillingen RITUAL inspireret af inuitkulturen, urban breakdance og den arktiske natur.


Hvad har inuitkultur og breakdance tilfælles?

Inuitkultur og breakdance bruger eller har brugt dans og musik i forbindelse med konfliktløsning. Blandt inuit havde trommedans tidligere en funktion som konfliktløsning, idet stridigheder mellem to parter blev løst gennem dansen, hvor tilskuernes tilråb og latter afgjorde, hvem der var vinder og taber. På samme måde opfattes breakdance i sin oprindelige form som overlevelse i de mest rå miljøer i Bronx, hvor fighterånd transformeres til et markant kunstnerisk udtryk, der af tilskuerne vurderes med respekt.

RITUAL er en magisk og kraftfuld forestilling, hvor dans, musik og lys smelter sammen til en unik hybrid om menneskets urkræfter. Forestillingen viser et helt nyt ritualistisk koreografisk sprog understøttet af nykomponeret musik med samplet tromme¬sang og hip hop samt en mini¬malistisk effektfuld scenografi.

Bag forestillingen

Der står et stærkt kunstnerisk team bag forestillingen: koreografen Lene Boel, den prisbelønnede kompo¬nist Rex Casswell samt Danmarks mest markante lysdesigner Jesper Kongshaug. Danserne er bl.a. Da¬niel “Sonic” Rojas og Nordine Dany “Nono” Grimah – begge breakdan¬sere i verdensklasse.

Yderligere oplysninger:

Billetter kan bestilles på BILLETnet: 70 15 65 65 www.billetnet.dk
For information om danseforestillingen kontakt NEXT ZONE,
tlf.: +45 4035 4530, eller nextzone7@bartholinsgade9.dk
Museumsinspektør Nationalmuseet, Gitte Engholm. 3347 3810, gitte.engholm@natmus.dk

Produktionen er støttet af Kunstrådets Scene¬kunstudvalg, Statens Kunstfond, Bikubenfonden og Kulturfonden Danmark – Grønland. Tak til dansens hus.

Danseforestillingen RITUAL inspireret af inuitkultur, urban breakdance og den arktiske natur.Danseforestillingen RITUAL inspireret af inuitkultur, urban breakdance og den arktiske natur.