Smagen af søfart og Kattegat. Denne aften tager vi til Læsø, hvor havet og vinden har fyget og formet livet.
Ude i Kattegat har denne Læsø-gård stået stand mod sus og saltvand, beskyttet af sit imponerende tag, tænget med tang. Forhåbentlig kan du smage historien om disse barske omgivelser i menuen, som vores kok har sammensat specielt til denne aften.
1.
Smag på historien
Sæt dig til bords til en helt særlig aften, hvor vi kombinerer god mad, historiefortælling og stemningsfulde omgivelser til fællesspisning på Frilandsmuseet. Hver aften tager udgangspunkt i en af museets historiske gårde. Her dykker vi ned i egnens fortællinger og lader dem folde sig ud i en moderne, gastronomisk fortolkning. Menuen består af en egnsbestemt appetizer og en hovedret inspireret af områdets madtraditioner.

2.

Program for aftenen
Eftermiddagen begynder med en guidet gåtur fra spiseteltet til aftenens udvalgte gård. Her bydes der på en lokal drik og en fortælling om gården og dens historie. I får mulighed for selv at gå på opdagelse i de autentiske omgivelser, inden vi sammen bevæger os tilbage til spiseteltet og sætter os til bords.

Menuen
Glæd dig til
Egnsbestemt appetizer: Jomfruhummerbisque med fiskekropping, sprød rug og porretop olie.
Hovedret: Langtidsbraiseret sprængt nakkefilet og grillet askebagt brød med pisket Læsø smør. Perlebygsalat med spidskål, ærter, og urtevinaigrette.
Dessert: Kage med årstidens bær.
Drikkevarer skal tilkøbes.